Pernille Ørum

@

Med mere end 548.000 følgere på instagram er illustrator og animator Pernille Ørum i top 30 over danskere med flest følgere på mediet, og med kunder som Disney, DreamWorks, Mattel og Warner Brothers har Hollywood de seneste år også fået øjnene op for hendes stil. Hun var blandt andet ansvarlig for karakterdesignet på serien DC Super Hero Girls, som er blevet til i kølvandet på superheltebølgen, der har vundet indpas de seneste år. Serien handler om teenager superheltepiger, der dagligt plejer verdensfreden, mens de kæmper med almindelige teenageproblemer.

Med støtten fra sin første Kickstarter udgav Pernille Ørum i 2015 bogen ’Blush’, der er en samling af hendes værker. I 2017 udgav hun opfølgeren ’Coral’ med værker fra perioden 2015-2017. Senest har hun i 2018 udgivet bogen ’Mermaids in May’

Pernille Ørum tilfører en solid omgang girl power til en animationsscene, der normalt er domineret af mænd, og hun skaber universer, hvor man sagtens kan være superhelt, selvom man har pink tøj på.

X