Peter Madsen

Tegneseriskaber

Peter Madsen (1958) debuterede i 1973 i Seriemagasinet og har vundet adskillige priser, blandt andet for serien Valhalla og det tegnede mesterværk Menneskesønnen.

I 1979 kom første album i serien om Valhalla, og siden er det blevet til 15 bind om de nordiske guder. I 2014 udgav Peter Madsen Eventyrbogen, en genfortælling af 25 klassiske eventyr med tilhørende farveillustrationer. Bogen var nomineret til Orlaprisen i 2016.

Senest har Peter Madsen illustreret Den lille havfrue af H.C. Andersen.