Spilhuset

Svendborg Graphic inviterer alle ind i en underfundig verden af brætspil, figurkrigsspil og rollespil.
Du kan udfordre dine venner i, hvem der først får fingre i dragens guld, først skyder sig til en sherifstjerne i klassisk western og hvem der begraver den største skat i piraternes bugt.
Sammen kan I kæmpe mod forræderen i jeres midte, eller programmere jeres robot til at vinde et vildt ræs og meget, meget mere. Men I kan også prøve at male figurer, sammensætte en hær og spille med den, eller bare nyde synet af andres flotte arbejde, når Svendborg Graphic sætter figurkrigsspil på programmet.
Kom ned i Spilhuset og vær med i de mange fantastiske eventyr, som vi fortæller sammen, når vi sætter os ved spilbordet.